Ryes Mølle Biavl driver en biavl på økologiske betingelser, men da vi ikke kan garanter at bierne ikke trækker i ikke økologiske blomster, kan vi ikke kalde honning for økologisk.
Honning er ikke bare honning, honning er et naturprodukt og som sådan skal den behandles som det unikke produkt det er. Da hver blomsterart har sin egen unikke smag, holder vi således slyngningerne fra hver blomsterart for sig, derfor holder vi honningen adskildt fra de forskellige bigårde og mærker ediketten med bigårds nr. (næsten som årgangsvin).
Den efterfølgende honningbehandling foregår med største omhu, og udover at holde slyngningerne for sig, laver vi også honning med smag, selvfølgelig med naturprodukter. Disse to kombinationer har resulteret i at vi har et meget stort udvalg af honning, hvor alle varianter hver især har sin egen karakteristiske smag. Vi går meget op i at håndtere både bier og honning på naturens præmisser, så derfor bruger vi selvfølgelig ikke pesticider og andre unaturlige ting.
Da honning jo er et natur produkt vil der forekomme periode hvor den enklte honning er udsolgt og så igen er til salg i næste sæson.